Ord nr. 10.000: bølgemekanik

Udtaleordbogen har med bølgemekanik, glutenfri, rabarbergrød, spidskompetence, hyldeblomst, Doggerbanke, bagtunge, leksikografisk, passacaglia og 2000 andre ord i dag rundet 10.000 opslagsord.

Reduceret og hyperdistinkt udtale

I dagens opdatering af udtaleordbog.dk er der tilføjet to nye udtalenormer: en mere reduceret udtale og en hyperdistinkt udtale, som fx benyttes i klassisk sang og i visse pædagogiske sammenhænge m.v. I forvejen var der hhv. en moderne og konservativ udtalenorm. Dermed er der fire forskellige udtalenormer i ordbogen. I alt er ca. 1600 nye udtaler tilføjet. Desuden er søgemaskinen opdateret så der kun vises forskellige udtalenormer hvis de faktisk er forskellige.

Reducerede former

For de reducerede former er der tilføjet former med schwa-assimilation som ikke er obligatorisk, fx /ˈʁɒll̩ ˈkʰlɔmm̩ ˈsviːn̩/ rolle, klumme, svine, ord med schwa-bortfald, fx /ˈsliːp ˈvɛlt ˈskɔf/ slibe, vælte, skuffe (umiddelbart kun tilføjet for verber, hvor det er mest almindeligt), og reduktion af plosiver i ord som /ˈseɰɐ ˈtøɰɐ ˈfɛɾɐ ˈkliɾɐ/ sikker, dykker, fætter, glitter.

Hyperdistinkte former

For hyperdistinkte former er der tilføjet distinkt udtale af schwa, ‘r’ m.v., fx /œɐ̯ʁəð ˈskʁiːvəˌlɛːʁɐ kʰæˈloːˀʁɪə/ ørred, skrivelærer, kalorie.

Opdaterede udtaler

Jeg har opdateret nogle af de scripts som genererer udtaleangivelserne i udtaleordbog.dk, så ca. 250 af de eksisterende ord er blevet revideret. Det drejer sig især om udtalen af ‘r’, hvornår ‘i’ skal tolkes som /j/, noget om schwa-assimilation, og så nogle mindre fejl hist og her.

Hvornår udtales ‘r’?

Ca. 200 ord er blevet opdateret mht. udtalen af ‘r’. Den traditionelle beskrivelse, som jeg har forholdt mig til i første omgang (Nina Grønnum, Fonetik & Fonologi) siger kort sagt at ‘r’ udtales /ʁ/ før fuldvokal, og /ɐ̯/ finalt, fx /ʁœðˀ tɶɐ̯ˀ/ rød, dør.

Jeg følte dog ikke at det var passende ift. moderne udtale. Udtalen med /ʁ/ i ord som /humæniˈoːʁa tˢeʁaˈpʰiːˀ ˈhɛðʁə/ humaniora, terapi, hædre osv. svarer ikke til moderne dansk udtale.

Men hvad er så reglen? Efter en del testning af forskellige regler anvender jeg nu følgende principper for moderne udtale (som tilføjelse til de allerede kendte regler):

  • Mellem vokal og ubetonet /i/ realiseres ‘r’ > /ɐ̯/, og desuden forkortes foranstående vokal, fx /ˈiɐ̯is myɐ̯iˈæːðə/, iris, myriade. Efter ‘a’ forsvinder ‘r’ helt, fx /maiˈnæːð̩ ˈsaːi/ marinade, sari.
  • Mellem vokal og ubetonet vokal andet end /i/, forsvinder ‘r’, fx /kʰaaˈvæːnə ioˈniːˀ ˈfoːɔm ˈfloːa/ karavane, ironi, forum, flora.
  • Efter /ʊ̯ ɪ̯ ð/ forsvinder ‘r’, men den foranstående lyd forlænges, fx /ˈtˢɶɪ̯ːɐ ˈtaʊ̯ːɐ ˈplæðːɐ/ tøjre, davre, bladre.

‘I’ der svarer til /j/

Når ‘i’ er nabo til en vokal, mister det ofte sin stavelsesbærende egenskab og kommer således til at svare til et ‘j’. Dette var i forvejen implementeret i en del ord, men nogle endelser var undveget min opmærksomhed. Dette er der rettet op på nu, så ord som asie, kranie nu angives /ˈæːˀɕə ˈkʰʁaːˀnjə/ frem for /ˈæːˀsiə ˈkʰʁaːˀniə/.

Schwa-assimilation

Reglerne for schwa-assimilation er blevet justeret lidt, så flere kontekster er inkluderet og andre er lettere modificeret, fx

  • /ˈplæːɐ̯ð̩/ > /ˈplæːɐð/ blæret
  • /ˈpɛkn̩/ > /ˈpɛkŋ̩/ bækken
  • /fɒˈstɶɐ̯ˀə/ > /fɒˈstɶːˀɐ/ forstørre
  • /iˈtsæːˀlin̩/ > /iˈtsæːˀljən/ Italien
  • /ˈpɔːðəˌhaʊ̯ˀn/ > /ˈpɔːð̩ˌhaʊ̯ˀn/ bådehavn

Andre fejlrettelser

Nogle fejltransskriptioner er blevet rettet, fx /fɒˈtsæːˀːɐ ˈfʁaˌskʁiːˀːʊ ˈhɔɐ̯ˀ ˈlæːɐ̯ɐ/ > /fɒˈtsæːˀɐ ˈfʁaˌskʁiːˀʊ ˈhɒːˀ ˈlæːɐ/ fortære, fraskrive, hår, lærer, m.fl.

Den samlede liste med rettelser findes herunder (moderne udtale i IPA). Hvad synes du om ændringerne? Giv feedback i udtaleordbog.dk’s nyoprettede server på discord.

førefter
adel/ˈæːˀːð̩l//ˈæðˀl̩/
akvarie/æˈkʰvaːˀʁiə//æˈkʰvaːˀjə/
ambulatorie/ampulæˈtsoːˀʁiə//ampulæˈtsoɐ̯ˀjə/
arie/ˈaːˀʁiə//ˈaːˀjə/
asie/ˈæːˀsiə//ˈæːˀɕə/
asiet/æsiˈɛt//æˈɕɛt/
bakterie/pakˈtseːˀʁiə//pakˈtseɐ̯ˀjə/
bakteriekultur/pakˈtseːˀʁiəkʰulˌtsuɐ̯ˀ//pakˈtseɐ̯ˀjəkʰulˌtsuɐ̯ˀ/
begonie/peˈkoːˀniə//peˈkoːˀnjə/
behøve/peˈhøːˀːʊ//peˈhøːˀʊ/
Bergen/ˈpæɐ̯ˀːʊn//ˈpæɐ̯ˀʊ̯n̩/
beskeden/peˈskeːˀːð̩n//peˈskeðˀn̩/
beskedenhed/peˈskeːˀːð̩nheðˀ//peˈskeðˀn̩heðˀ/
blæret/ˈplæːɐ̯ð̩//ˈplæːɐð/
blår/ˈplɔɐ̯ˀ//ˈplɒːˀ/
borgestue/ˈpɒːʊ̯əˌstuːu//ˈpɒːʊˌstuːu/
bortføre/ˈpɒːtˌføːˀːɐ//ˈpɒːtˌføːˀɐ/
bortførelse/ˈpɒːtˌføɐ̯ˀl̩sə//ˈpɒːtˌføːˀɐlsə/
bortrive/ˈpɒːtˌʁiːˀːʊ//ˈpɒːtˌʁiːˀʊ/
bronkie/ˈpʁɒŋˀkʰiə//ˈpʁɒŋˀkʰjə/
brugbar/ˈpʁuːʊ̯ˌpaːˀ//ˈpʁuːˌpaːˀ/
bugfinne/ˈpuːʊ̯ˌfenə//ˈpuːˌfenə/
bughule/ˈpuːʊ̯ˌhuːlə//ˈpuːˌhuːlə/
bugmuskel/ˈpuːʊ̯ˌmuskl̩//ˈpuːˌmuskl̩/
bugspyt/ˈpuːʊ̯ˌspøt//ˈpuːˌspøt/
bækken/ˈpɛkn̩//ˈpɛkŋ̩/
bækkenbund/ˈpɛkn̩ˌpɔnˀ//ˈpɛkŋ̩ˌpɔnˀ/
bækkenparti/ˈpɛkn̩pʰaˌtsiːˀ//ˈpɛkŋ̩pʰaˌtsiːˀ/
bådehavn/ˈpɔːðəˌhaʊ̯ˀn//ˈpɔːð̩ˌhaʊ̯ˀn/
bådehus/ˈpɔːðəˌhuːˀs//ˈpɔːð̩ˌhuːˀs/
bådeplads/ˈpɔːðəˌpʰlæs//ˈpɔːð̩ˌpʰlæs/
centrifuge/sɛntsʁiˈfuːʊ//sɛntsʁiˈfuːu/
cikorie/siˈkʰoːˀʁiə//siˈkʰoɐ̯ˀjə/
dafnie/ˈtæfniə//ˈtafnjə/
djævel/ˈtjɛːʊl//ˈtjɛːʊ̯l̩/
dukkefører/ˈtɔkəˌføːɐ̯ɐ//ˈtɔkəˌføːɐ/
dværgeflok/ˈtvæɐ̯ʊ̯əˌflɒk//ˈtvæɐ̯ʊˌflɒk/
dynevår/ˈtyːnəˌvɔɐ̯ˀ//ˈtyːnəˌvɒːˀ/
dyvel/ˈtyːˀːʊl//ˈtyʊ̯ˀl̩/
dækken/ˈtɛkn̩//ˈtɛkŋ̩/
døvelærer/ˈtøːʊ̯əˌlæːɐ̯ɐ//ˈtøːʊˌlæːɐ/
døveskole/ˈtøːʊ̯əˌskoːlə//ˈtøːʊˌskoːlə/
egebark/ˈeːəˌpaːk//ˈeːeˌpaːk/
egetræ/ˈeːəˌtsʁæːˀ//ˈeːeˌtsʁæːˀ/
egetræ/ˈeːəˌtsʁæːˀ//ˈeːeˌtsʁæːˀ/
eksamen/ɛkˈsæːmn̩//ɛkˈsæːmm̩/
erhverve/æˈvæɐ̯ˀːʊ//æˈvæɐ̯ˀʊ/
feltkøkken/ˈfɛltˌkʰøkn̩//ˈfɛltˌkʰøkŋ̩/
ferie/ˈfeːˀʁiə//ˈfeɐ̯ˀjə/
fersken/ˈfæɐ̯ˀskn̩//ˈfæɐ̯ˀskŋ̩/
ferskenkind/ˈfæɐ̯skn̩ˌkʰenˀ//ˈfæɐ̯skŋ̩ˌkʰenˀ/
ferskentræ/ˈfæɐ̯skn̩ˌtsʁæːˀ//ˈfæɐ̯skŋ̩ˌtsʁæːˀ/
festuge/ˈfɛstˌuːʊ//ˈfɛstˌuːu/
flyvekøkken/ˈflyːʊˌkʰøkn̩//ˈflyːʊˌkʰøkŋ̩/
forgangen/fɒˈkaŋˀn̩//fɒˈkaŋˀŋ̩/
fornøden/fɒˈnøːˀːð̩n//fɒˈnøðˀn̩/
forsluge/fɒˈsluːˀːʊ//fɒˈsluːˀu/
forstuve/fɒˈstuːˀːʊ//fɒˈstuːˀʊ/
forstørre/fɒˈstɶɐ̯ˀə//fɒˈstɶːˀɐ/
forstørrelse/fɒˈstɶɐ̯ˀl̩sə//fɒˈstɶːˀɐlsə/
forsure/fɒˈsuːˀːɐ//fɒˈsuːˀɐ/
fortære/fɒˈtsæːˀːɐ//fɒˈtsæːˀɐ/
fortåge/fɒˈtsɔːˀːʊ//fɒˈtsɔːˀʊ/
forvirre/fɒˈviɐ̯ˀə//fɒˈviːˀɐ/
forværre/fɒˈvæɐ̯ˀə//fɒˈvæːˀɐ/
forværrelse/fɒˈvæɐ̯ˀl̩sə//fɒˈvæːˀɐlsə/
fraskrive/ˈfʁaˌskʁiːˀːʊ//ˈfʁaˌskʁiːˀʊ/
frisere/fʁiˈseːˀːɐ//fʁiˈseːˀɐ/
frøken/ˈfʁœːˀkn̩//ˈfʁœːˀkŋ̩/
førelse/ˈføːɐ̯l̩sə//ˈføːɐlsə/
fører/ˈføːɐ̯ɐ//ˈføːɐ/
førerret/ˈføːɐ̯ɐˌʁat//ˈføːɐˌʁat/
førstelærer/ˈfɶɐ̯stəˌlæːɐ̯ɐ//ˈfɶɐ̯stəˌlæːɐ/
får/ˈfɔɐ̯ˀ//ˈfɒːˀ/
gammen/ˈkamn̩//ˈkamm̩/
gering/ˈkeːɐ̯ɪŋ//ˈkeɐ̯ɪŋ/
glorie/ˈkloːˀʁiə//ˈkloɐ̯ˀjə/
gnaven/ˈknæːʊn//ˈknæːʊ̯n̩/
gratiale/kʁaˈtɕæːlə//kʁatsiˈæːlə/
grævling/ˈkʁaʊ̯lɪŋ//ˈkʁæʊ̯lɪŋ/
hentehår/ˈhɛntəˌhɔɐ̯ˀ//ˈhɛntəˌhɒːˀ/
hortensie/hɒˈtsɛnˀsiə//hɒˈtsɛnˀɕə/
hverken/ˈvæɐ̯kn̩//ˈvæɐ̯kŋ̩/
hvirvel/ˈviɐ̯ˀːʊl//ˈviɐ̯ˀʊ̯l̩/
hvirvelløs/ˈviɐ̯ʊlˌløːˀs//ˈviɐ̯ʊ̯l̩ˌløːˀs/
hvirvelsøjle/ˈviɐ̯ʊlˌsɒɪ̯lə//ˈviɐ̯ʊ̯l̩ˌsɒɪ̯lə/
hvornår/vɒˈnɔɐ̯ˀ//vɒˈnɒːˀ/
Hymen/ˈhyːˀmn̩//ˈhyːˀmm̩/
hymen/ˈhyːˀmn̩//ˈhyːˀmm̩/
høgenæse/ˈhøːəˌnɛːsə//ˈhøːøˌnɛːsə/
hår/ˈhɔɐ̯ˀ//ˈhɒːˀ/
hårbund/ˈhɔːɐ̯ˌpɔnˀ//ˈhɒːˌpɔnˀ/
hårbånd/ˈhɔːɐ̯ˌpɒnˀ//ˈhɒːˌpɒnˀ/
hårfager/ˈhɔːɐ̯ˌfæːˀɐ//ˈhɒːˌfæːˀɐ/
hårfarve/ˈhɔːɐ̯ˌfaːʊ//ˈhɒːˌfaːʊ/
hårlak/ˈhɔːɐ̯ˌlak//ˈhɒːˌlak/
hårnål/ˈhɔːɐ̯ˌnɔːˀl//ˈhɒːˌnɔːˀl/
hårvask/ˈhɔːɐ̯ˌvæsk//ˈhɒːˌvæsk/
hårvildt/ˈhɔːɐ̯ˌvilˀt//ˈhɒːˌvilˀt/
iføre/ˈiˌføːˀːɐ//ˈiˌføːˀɐ/
iførelse/ˈiˌføɐ̯ˀl̩sə//ˈiˌføːˀɐlsə/
indemure/ˈenəˌmuːˀːɐ//ˈenəˌmuːˀɐ/
indfarve/ˈenˌfaːˀːʊ//ˈenˌfaːˀʊ/
indflyve/ˈenˌflyːˀːʊ//ˈenˌflyːˀʊ/
indføre/ˈenˌføːˀːɐ//ˈenˌføːˀɐ/
indførelse/ˈenˌføɐ̯ˀl̩sə//ˈenˌføːˀɐlsə/
indkræve/ˈenˌkʰʁæːˀːʊ//ˈenˌkʰʁæːˀʊ/
indleve/ˈenˌleːˀːʊ//ˈenˌleːˀʊ/
indlære/ˈenˌlæːˀːɐ//ˈenˌlæːˀɐ/
indmure/ˈenˌmuːˀːɐ//ˈenˌmuːˀɐ/
indsive/ˈenˌsiːˀːʊ//ˈenˌsiːˀʊ/
indskrive/ˈenˌskʁiːˀːʊ//ˈenˌskʁiːˀʊ/
indskære/ˈenˌskæːˀːɐ//ˈenˌskæːˀɐ/
indvæve/ˈenˌvɛːˀːʊ//ˈenˌvɛːˀʊ/
initial/iniˈtɕæːˀl//initsiˈæːˀl/
irøre/ˈiˌʁœːˀːɐ//ˈiˌʁɶːˀɐ/
Italien/iˈtsæːˀlin̩//iˈtsæːˀljən/
kalenderuge/kʰæˈlɛnˀɐˌuːʊ//kʰæˈlɛnˀɐˌuːu/
kalorie/kʰæˈloːˀʁiə//kʰæˈloɐ̯ˀjə/
karsehår/ˈkʰaːsəˌhɔɐ̯ˀ//ˈkʰaːsəˌhɒːˀ/
kemikalie/kʰemiˈkʰæːˀliə//kʰemiˈkʰæːˀljə/
klasselærer/ˈkʰlæsəˌlæːɐ̯ɐ//ˈkʰlæsəˌlæːɐ/
klenodie/kʰleˈnoːˀtiə//kʰleˈnoːˀtjə/
kludedukke/ˈkʰluːðəˌtɔkə//ˈkʰluːð̩ˌtɔkə/
kludeklip/ˈkʰluːðəˌkʰlep//ˈkʰluːð̩ˌkʰlep/
kludesko/ˈkʰluːðəˌskoːˀ//ˈkʰluːð̩ˌskoːˀ/
kludetæppe/ˈkʰluːðəˌtsɛpə//ˈkʰluːð̩ˌtsɛpə/
knoldbakterie/ˈkʰnɒlpakˌtseːˀʁiə//ˈkʰnɒlpakˌtseɐ̯ˀjə/
knoldbegonie/ˈkʰnɒlpeˌkoːˀniə//ˈkʰnɒlpeˌkoːˀnjə/
kommen/ˈkʰɒmn̩//ˈkʰɒmm̩/
kommenakvavit/ˈkʰɒmn̩akʰvæˌvit//ˈkʰɒmm̩akʰvæˌvit/
kommissorie/kʰomiˈsoːˀʁiə//kʰomiˈsoɐ̯ˀjə/
kranie/ˈkʰʁaːˀniə//ˈkʰʁaːˀnjə/
kriterie/kʰʁiˈtseːˀʁiə//kʰʁiˈtseɐ̯ˀjə/
kurveflet/ˈkʰuɐ̯ʊ̯əˌflɛt//ˈkʰuɐ̯ʊˌflɛt/
kurvefletning/ˈkʰuɐ̯ʊ̯əˌflɛtnɪŋ//ˈkʰuɐ̯ʊˌflɛtnɪŋ/
kurvemager/ˈkʰuɐ̯ʊ̯əˌmæːˀɐ//ˈkʰuɐ̯ʊˌmæːˀɐ/
kurvestol/ˈkʰuɐ̯ʊ̯əˌstoːˀl//ˈkʰuɐ̯ʊˌstoːˀl/
kyrie/ˈkʰyːˀʁiə//ˈkʰyɐ̯ˀjə/
køkken/ˈkʰøkn̩//ˈkʰøkŋ̩/
køkkenmødding/ˈkʰøkn̩ˌmøðɪŋ//ˈkʰøkŋ̩ˌmøðɪŋ/
køkkentøj/ˈkʰøkn̩ˌtsɒɪ̯//ˈkʰøkŋ̩ˌtsɒɪ̯/
køkkenvask/ˈkʰøkn̩ˌvæsk//ˈkʰøkŋ̩ˌvæsk/
køkkenvej/ˈkʰøkn̩ˌvaɪ̯ˀ//ˈkʰøkŋ̩ˌvaɪ̯ˀ/
køkkenvægt/ˈkʰøkn̩ˌvɛkt//ˈkʰøkŋ̩ˌvɛkt/
kørvel/ˈkʰɶɐ̯ˀːʊl//ˈkʰɶɐ̯ˀʊ̯l̩/
kår/ˈkʰɔɐ̯ˀ//ˈkʰɒːˀ/
lagerføre/ˈlæːˀɐˌføːˀːɐ//ˈlæːˀɐˌføːˀɐ/
libertiner/lipəˈtsiːˀnɐ//lipɐˈtsiːˀnɐ/
lumpen/ˈlɔmˀpn̩//ˈlɔmˀpm̩/
lærer/ˈlæːɐ̯ɐ//ˈlæːɐ/
lærerråd/ˈlæːɐ̯ɐˌʁɔðˀ//ˈlæːɐˌʁɔðˀ/
lår/ˈlɔɐ̯ˀ//ˈlɒːˀ/
mahonie/mæˈhoːˀniə//mæˈhoːˀnjə/
maniok/mæniˈɒk//mæˈnjɒk/
maniokplante/mæniˈɒkˌpʰlæntə//mæˈnjɒkˌpʰlæntə/
materie/mæˈtseːˀʁiə//mæˈtseɐ̯ˀjə/
mergel/ˈmæɐ̯ˀːʊl//ˈmæɐ̯ˀʊ̯l̩/
mitokondrie/mitsoˈkʰɒnˀtʁiə//mitsoˈkʰɒnˀtʁɪə/
muge/ˈmuːʊ//ˈmuːu/
murer/ˈmuːɐ̯ɐ//ˈmuːɐ/
murerbalje/ˈmuːɐ̯ɐˌpæljə//ˈmuːɐˌpæljə/
murerbi/ˈmuːɐ̯ɐˌpiːˀ//ˈmuːɐˌpiːˀ/
nomen/ˈnoːmn̩//ˈnoːmm̩/
nudel/ˈnuːˀːð̩l//ˈnuðˀl̩/
nyrebækken/ˈnyːɐˌpɛkn̩//ˈnyːɐˌpɛkŋ̩/
når/ˈnɔɐ̯ˀ//ˈnɒːˀ/
Odense/ˈoːˀːð̩nsə//ˈoðˀn̩sə/
oliven/oˈliːˀːʊn//oˈliʊ̯ˀn̩/
oliventræ/oˈliːˀːʊnˌtsʁæːˀ//oˈliʊ̯ˀn̩ˌtsʁæːˀ/
oliventræ/oˈliːˀːʊnˌtsʁæːˀ//oˈliʊ̯ˀn̩ˌtsʁæːˀ/
opføre/ˈɒpˌføːˀːɐ//ˈɒpˌføːˀɐ/
opgrave/ˈɒpˌkʁaːˀːʊ//ˈɒpˌkʁaːˀʊ/
ophæve/ˈɒpˌhɛːˀːʊ//ˈɒpˌhɛːˀʊ/
opium/ˈoːˀpʰjɔm//ˈoːˀpʰɪɔm/
opkræve/ˈɒpˌkʰʁæːˀːʊ//ˈɒpˌkʰʁæːˀʊ/
opleve/ˈɒpˌleːˀːʊ//ˈɒpˌleːˀʊ/
oplære/ˈɒpˌlæːˀːɐ//ˈɒpˌlæːˀɐ/
oprøre/ˈɒpˌʁœːˀːɐ//ˈɒpˌʁɶːˀɐ/
opskrive/ˈɒpˌskʁiːˀːʊ//ˈɒpˌskʁiːˀʊ/
opskære/ˈɒpˌskæːˀːɐ//ˈɒpˌskæːˀɐ/
opsluge/ˈɒpˌsluːˀːʊ//ˈɒpˌsluːˀu/
opspore/ˈɒpˌspoːˀːɐ//ˈɒpˌspoːˀɐ/
opstøve/ˈɒpˌstøːˀːʊ//ˈɒpˌstøːˀʊ/
optrævle/ˈɒpˌtsʁaʊ̯ˀlə//ˈɒpˌtsʁæʊ̯ˀlə/
pandehår/ˈpʰænəˌhɔɐ̯ˀ//ˈpʰænəˌhɒːˀ/
pelargonie/pʰelaˈkoːˀniə//pʰelaˈkoːˀnjə/
pistacie/pʰiˈstæːˀsiə//pʰiˈstæːˀɕə/
plantefarve/ˈpʰlæntəˌfaːˀːʊ//ˈpʰlæntəˌfaːˀʊ/
plesken/ˈpʰlɛskn̩//ˈpʰlɛskŋ̩/
podie/ˈpʰoːˀtiə//ˈpʰoːˀtjə/
poret/ˈpʰoːɐ̯ð̩//ˈpʰoːɐð/
porre/ˈpʰɒːə//ˈpʰɒːɒ/
prærie/ˈpʰʁæːˀʁiə//ˈpʰʁæɐ̯ˀjə/
puge/ˈpʰuːʊ//ˈpʰuːu/
puger/ˈpʰuːʊ̯ɐ//ˈpʰuːɐ/
påføre/ˈpʰɒˌføːˀːɐ//ˈpʰɒˌføːˀɐ/
påskrive/ˈpʰɒˌskʁiːˀːʊ//ˈpʰɒˌskʁiːˀʊ/
radiær/ʁatiˈæɐ̯ˀ//ʁaˈtjæɐ̯ˀ/
refugie/ʁæˈfuːˀkiə//ʁæˈfuːˀkjə/
revle/ˈʁaʊ̯lə//ˈʁæʊ̯lə/
revse/ˈʁaʊ̯sə//ˈʁæʊ̯sə/
revselse/ˈʁaʊ̯sl̩sə//ˈʁæʊ̯sl̩sə/
ruge/ˈʁuːʊ//ˈʁuːu/
rugekasse/ˈʁuːʊˌkʰæsə//ˈʁuːuˌkʰæsə/
rugning/ˈʁuːʊ̯nɪŋ//ˈʁuːnɪŋ/
røger/ˈʁœːɐ//ˈʁɶːɐ/
røre/ˈʁœːɐ//ˈʁɶːɐ/
rørelse/ˈʁœːɐ̯l̩sə//ˈʁɶːɐlsə/
røsken/ˈʁœskn̩//ˈʁœskŋ̩/
rådføre/ˈʁɒðˌføːˀːɐ//ˈʁɒðˌføːˀɐ/
saddel/ˈsæːð̩l//ˈsæðl̩/
sadel/ˈsæːð̩l//ˈsæðl̩/
sadelmager/ˈsæːð̩lˌmæːˀɐ//ˈsæðl̩ˌmæːˀɐ/
scoring/ˈskoːɐ̯ɪŋ//ˈskoɐ̯ɪŋ/
skolekøkken/ˈskoːləˌkʰøkn̩//ˈskoːləˌkʰøkŋ̩/
skolelærer/ˈskoːləˌlæːɐ̯ɐ//ˈskoːləˌlæːɐ/
skrivelærer/ˈskʁiːʊˌlæːɐ̯ɐ//ˈskʁiːʊˌlæːɐ/
sluge/ˈsluːʊ//ˈsluːu/
slunken/ˈslɔŋˀkn̩//ˈslɔŋˀkŋ̩/
spergel/ˈspæɐ̯ˀːʊl//ˈspæɐ̯ˀʊ̯l̩/
spillelærer/ˈspeləˌlæːɐ̯ɐ//ˈspeləˌlæːɐ/
spædekalv/ˈspɛːðəˌkʰælˀv//ˈspɛːð̩ˌkʰælˀv/
stavbakterie/ˈstaʊ̯pakˌtseːˀʁiə//ˈstaʊ̯pakˌtseɐ̯ˀjə/
stipendie/stiˈpʰɛnˀtiə//stiˈpʰɛnˀtjə/
storkøkken/ˈstoɐ̯ˌkʰøkn̩//ˈstoɐ̯ˌkʰøkŋ̩/
stormkøkken/ˈstɒːmˌkʰøkn̩//ˈstɒːmˌkʰøkŋ̩/
støttelærer/ˈstøtəˌlæːɐ̯ɐ//ˈstøtəˌlæːɐ/
suppositorie/supʰosiˈtsoːˀʁiə//supʰosiˈtsoɐ̯ˀjə/
symposie/symˈpʰoːˀsiə//symˈpʰoːˀɕə/
såre/ˈsɔːɐ//ˈsɒːɒ/
trevle/ˈtsʁaʊ̯lə//ˈtsʁæʊ̯lə/
trommehvirvel/ˈtsʁɔməˌviɐ̯ˀːʊl//ˈtsʁɔməˌviɐ̯ˀʊ̯l̩/
træblæser/ˈtsʁæˌplɛːsɐ//ˈtsʁaˌplɛːsɐ/
træløber/ˈtsʁæˌløːpɐ//ˈtsʁaˌløːpɐ/
træløs/ˈtsʁæˌløːˀs//ˈtsʁaˌløːˀs/
trælår/ˈtsʁæˌlɔɐ̯ˀ//ˈtsʁaˌlɒːˀ/
træmasse/ˈtsʁæˌmæsə//ˈtsʁaˌmæsə/
træsko/ˈtsʁæˌskoːˀ//ˈtsʁaˌskoːˀ/
trævl/ˈtsʁaʊ̯ˀl//ˈtsʁæʊ̯ˀl/
trævle/ˈtsʁaʊ̯lə//ˈtsʁæʊ̯lə/
trævlet/ˈtsʁaʊ̯lð̩//ˈtsʁæʊ̯lð̩/
træværk/ˈtsʁæˌvæɐ̯k//ˈtsʁaˌvæɐ̯k/
tår/ˈtsɔɐ̯ˀ//ˈtsɒːˀ/
uge/ˈuːʊ//ˈuːu/
ugegammel/ˈuːʊˌkaml̩//ˈuːuˌkaml̩/
ugelang/ˈuːʊˌlaŋˀ//ˈuːuˌlaŋˀ/
ugepresse/ˈuːʊˌpʰʁasə//ˈuːuˌpʰʁasə/
underskrive/ˈɔnɐˌskʁiːˀːʊ//ˈɔnɐˌskʁiːˀʊ/
valkyrie/vælˈkʰyːˀʁiə//vælˈkʰyɐ̯ˀjə/
vår/ˈvɔɐ̯ˀ//ˈvɒːˀ/
vårflue/ˈvɔːɐ̯ˌfluːu//ˈvɒːˌfluːu/
vårhavre/ˈvɔːɐ̯ˌhaʊ̯ːɐ//ˈvɒːˌhaʊ̯ːɐ/
vårsæd/ˈvɔːɐ̯ˌsɛðˀ//ˈvɒːˌsɛðˀ/
ædel/ˈɛːˀːð̩l//ˈɛðˀl̩/
ædelkoral/ˈɛːˀːð̩lkʰoˌʁaːˀl//ˈɛðˀl̩kʰoˌʁaːˀl/
øjenhår/ˈɒːɪnˌhɔɐ̯ˀ//ˈɒːɪnˌhɒːˀ/
år/ˈɔɐ̯ˀ//ˈɒːˀ/

Hvalpesyge, tvangløs, busseronne + 1500 andre ord tilføjet

Udtaleordbogen har holdt lidt juleferie, men har i baggrunden arbejdet på at forbedre nogle værktøjer som letter arbejdet med ordbogen.

Hvalpesyge, tvangløs, busseronne, stavbakterie, encyklopædi, sovsekande og 1500 andre ord er tilføjet til ordbogen nu, og hjemmesiden er lettere opdateret.

Lidt baggrundsinfo: I arbejdet med ordbogen godkendes først etleddede ord, som føde, sted og kriterium. Når et de enkelte led i et flerleddet ord er godkendt, sættes de så bare sammen og det tjekkes om der er nogle særlige udtaleændringer ifm. sammensætningen.

Som en lille milepæl er mængden af godkendte simple ord nu stor nok til at de første treleddede ord dukker op ordbogen, som fødestedskriterium og højrevigepligt.

Ytterbium, vortemælk, oliventræ og 1000 andre ord

Ytterbium, vortemælk, oliventræ, skrumlekasse, kuldkastelse, stjernestøv, nyreragout, stradivarius og 1000 andre ord er føjet til udtaleordbog.dk.

Desuden er der et par mindre updates af hjemmesiden. Bl.a. vises moderne udtale vises nu med IPA /p t k/ i stedet for /b d g/. Der er tilføjet link til info om IPA ved hver udtale.

Hold øje med siden fra d. 1. december, hvor der tilføjes en lille julekalender med finurlige fonetikfacts hver dag.

Hvorfor benytter udtaleordbog.dk ikke traditionel dansk lydskrift?

Lydskriften på udtaleordbog er IPA (The International Phonetic Alphabet). Se oversigten over de enkelte lyde her.

Den Danske Ordbog, danske fonetikbøger m.v. identificerer sig som IPA-brugere, men i dansk er der opstået en tradition med at bruge nogle lokale tilpasninger som ikke er i overensstemmelse med IPAs principper, hvilket resulterer i at lydskriften i disse værker ikke er sammenlignelig med brugen af IPA i andre sprog. Dette går stik imod ideen med et internationalt lydskriftalfabet.

udtaleordbog.dk holdes der fast i IPAs principper, og derfor ser lydskriften lidt anderledes ud end man måske er vant til. Holdningen bag dette er at det er vigtigt og på høje tid med et værk hvor man kan få vist udtalen i ren IPA, som er fonetisk præcis, international sammenlignelig, nem at afkode og bruge.

De vigtigste forskelle på IPA, som benytte på udtaleordbog.dk, vs. dansk lydskrifttradition er:

  • Skelnen mellem bred og snæver lydskrift (broad, narrow). Bred lydskrift skrives mellem / /, mens snæver lydskrift skrives mellem [ ]. Bred lydskrift rummer de distinktive lyde, dvs. de lyde man skal beherske for at adskille betydninger. Fx betyder [mæð mæt] to forskellige ting, hhv. mad, mat, og derfor skal bred lydskrift skelne de to lyde i slutningen af ordet. Derimod betyder [hæt ɦæt] det samme, hat, og derfor skal man ikke i bred lydskrift skelne, man skriver blot /hæt/. Finere detaljer kan derimod skelnes i snæver lydskrift. I bred IPA bruges desuden fortrinsvis umodificerede tegn. Bred lydskrift skal ikke forveksles med meget abstrakt fonemskrift.
  • De danske plosiver er som udgangspunkt ustemte. Det skrives i IPA med /p t k/ for uaspirerede plosiver og /pʰ kʰ/ for aspirerede plosiver. I IPA kan man også skrive [b̥ d̥ ɡ̊] som er identisk med [p t k], men det går imod principperne for bred transskription at benytte unødige diakritika; det besværliggør også transskriptionen og giver anledning til misforståelser. Derfor benyttes kun /p t k/ her.
  • Affrikater skrives som kombination af plosiv og frikativ. Her skrives derfor /ts tɕ/ i fx /tsak tɕɛk/ tak, tjek. Traditionelt benyttes {t tj} (DDO) eller {tˢ tˢj}. Tegnet {ˢ} blev fjernet fra IPA i 1987, herefter kombineres /t/ blot med /s/ – /ts/.
  • Vokalen i Lars svarer i moderne dansk til IPA /a/ [a~ä], hvor den traditionelt skrives med {ɑ}, som i IPA snarere svarer til vokalen i hop.
  • Traditionelt skrives kort/langt a forskelligt i fx mase/masse (DDO: {æ a}). Denne brug af {a} er upræcis ift. IPA, hvor det står for vokalen i Lars. De to vokaler er ikke distinktive hos de fleste yngre danskere, og derfor er det ikke nødvendigt at skelne dem i bred IPA. Her bruges blot /æ/. Man kan godt vælge at skelne, men det kræver at man benytter diakritiske tegn, hvilke går imod princippet for bred IPA. Derfor skelnes vokalerne her kun i snæver IPA.
  • Traditionelt skrives kort/langt o forskelligt i fx måtten/Morten (DDO: {ɒ ʌ}). Denne brug af {ʌ} er upræcis ift. IPA, hvor det står for et urundet å, en lyd vi ikke umiddelbart har i dansk. De to vokaler er ikke distinktive, og derfor er det ikke nødvendigt at skelne dem i bred IPA. Her bruges blot /ɒ/. Man kan godt vælge at skelne dem, men det kræver at man benytter diakritiske tegn, hvilke går imod princippet for bred IPA. Derfor skelnes vokalerne her kun i snæver IPA.
  • Her skelnes mellem fire distinktive rundede fortungevokaler /y ø œ ɶ/, jf. /kʰyːlə kʰøːlə kʰœːlə fyːɐ føːɐ fɶːɐ/ kyle, køle, curle, fyre, føre, fyrre. I ældre værker benyttes typisk flere rundede fortungevokaler, men de er ikke distinktive og derfor ikke nødvendige at skelne i bred IPA.

Der kan være forskellige udmærkede grunde til at bruge andre alfabeter end IPA, afvige fra IPA eller lave hybrider af forskellige lydskriftalfabeter. Det kan fx være aht. sammenlignelighed med traditionelle værker, at skabe mere intuitivt forhold mellem ortografi og transskription m.v. Jeg arbejder derfor på at implementere muligheden for at få vist lydskrift efter andre standarder end IPA.

2200 ord tilføjet

Hovskisnovski, capriccioso, rekonvalescens, retspolitik, søanemone, skrivepapir og 2200 andre ord er føjet til ordbogen. Der er nu i alt 5200 ord at boltre sig i.

Alle ord er genereret med scripts, fra morfologisk analyse, grafem-til-foneme-analyse, og fonem-til-allofon-regler. Så der glæder mig at kunne begynde at begynde at kunne generere lidt mere komplekse ord.

Der er rettet lidt småfejl hist og her, og jeg kan godt se at der er nogle ting der stadig skal rettes til. En topprioritet er at få oprettet et forum hvor man kan diskutere fejl og forbedringsforslag.