logo

[u]dtaleordbog.dk

Af Ruben Schachtenhaufen

Overblik over IPA-lydskrift for dansk

Af Ruben Schachtenhaufen


Lydskriften på udtaleordbog.dk er som udgangpunkt bred IPA (International Phonetic Alphabet). IPA er en international standard, så lydskriften på udtaleordbog.dk er derfor i overordnede træk sammenlignelig med IPA-notation for andre sprog. Hele IPA-skemaet kan ses her.

Herunder gennemgås de essentielle forhold i dansk fonetik, som er nødvendige for at forstå lydskriften på udtaleordbog.dk. Man kan bruge et liv på at studere dansk udtale, så mange detaljer er i sagens natur udeladt.

Udtaleeksemplerne er baseret almindelig rigsmålsudtale for 30-50-årige danskere.

Konsonanter

Bilabial Labio-
dental
Alveolær Alveolo-
palatal
Palatal Velær Uvulær Glottal
Plosiv pʰ p t kʰ k
Affrikat ts
Nasal m n ŋ
Frikativ f s ɕ h
Frikativ/
approksimant
v j ʁ
Lateral l

Dansk har 18 distinktive konsonanter. Det mest bemærkelsesværdige ved det danske konsonantsystem er fraværet af de stemte plosiver /b d g/. I stedet for en kontrast mellem /p t k/ vs /b d g/, som kendes i mange andres sprog, er der i dansk en kontrast mellem uaspirerede og aspirerede/affrikerede plosiver, /p t k/ vs. /pʰ ts kʰ/.

Plosiver og affrikater

pʰæːɐ pære
p pæːɐ bære
t tæːɐs deres
kʰæːɐ kære
k kæːɐ gære
ts tsæːɐ tære
tɕæːɐ tjære

Nasaler

m hɛmə hæmme
n hɛnə hænde
ŋ hɛŋə hænge

Frikativer

f fæːɐ færre
s sæːɐ sære
ɕ ɕæt sjat
h hæːɐ hære

Approksimanter

v væːɐ være
ʁ ʁæːʊ ræve
j jæːɐ jager
l læːɐ lære

Vokaler

Danske vokaler kan deles op i stærke og svage vokaler (også kaldt fuldvokaler og ikke-fuldvokaler. Betonede stavelser indeholder altid en stærk vokal, mens ubetonede stavelser typisk indeholder en svag vokal eller en syllabisk konsonant. Fremmeord har dog ofte stærke vokaler i ubetonede stavelser.

Stærke vokaler

Dansk har 13 distinktive stærke vokaler. Der er fem urundede fortungevokaler, fire rundede fortungevokaler og fire bagtungevokaler. Der er således fem åbningsgrader, men kun /a/ er helt åben.

Alle de 13 vokaler kan optræde korte og lange. Korte vokaler er typisk lidt mere åbne end tilsvarende lange vokaler. Dette er mest tydelig i de næsten-åbne vokaler /æ ɒ/. Denne forskel i kvalitet på kort og lang vokal er dog hverken konsekvent eller distinktiv, og den skelnes derfor ikke i den brede notation.

fortunge
urundet
fortunge
rundet
bagtunge
lukket i y u
e ø o
ɛ œ ɔ
æ ɶ ɒ
åben a

Urundede fortungevokaler

i viːnə vine kʰik kig
e veːnə vene hek hik
ɛ vɛːnə væne hɛk hæk
æ væːnə vane hæk hack
a vaːmə varme hak hak

Rundede fortungevokaler

y kʰyːlə kyle fyːɐ fyre
ø kʰøːlə køle føːɐ føre
œ kʰœːlə curle
ɶ fɶːɐ fyrre

Bagtungevokaler

u muːsə muse uɤ̰ ud
o moːsə mose foɤ̰ fod
ɔ mɔːsə måse ɔɤ̰ åd
ɒ mɒːsə morse ɒɤ̰ od

Svage vokaler

I ubetonede stavelser skelnes typisk kun fem vokaler og fire syllabiske konsonanter. Disse svage vokaler kan variere en del i udtalen og kan overlappe med flere af de stærke vokaler. Et /ɪ/ kan variere mellem /i/ og /e/, et /ɐ/ kan variere mellem /a/ og /ɒ/ osv. De svage vokaler vises med deres egne tegn for at gengive denne variabilitet som ikke er knyttet til de stærke vokaler.

ə fætə fatte
ɐ fætɐ fatter
ɪ fætɪ fattig vaːɪ veje
ɤ fætɤ fattet vaːɤ varet
ʊ faːʊ farve
n kʰætn katten
m kʰapm kappen
ŋ pʰakŋ pakken
l sykl cykel

De svage vokaler /ɐ ɤ ɪ ʊ/ stammer historisk fra svækkelser af konsonanterne r d g v. De kan optræde som eneste vokal i en ubetonet stavelse, eller de kan danne diftonger med en foranstående stærk vokal.

Traditionelt skelnes mellem syllabiske eller asyllabiske varianter af de svage vokaler. I sidste tilfælde kaldes de traditionelt halvvokaler. Denne skelnen mellem syllabisk og asyllabisk beror på en abstrakt fortolkning snarere end fonetiske realiteter, og det har ikke umiddelbart nogen praktisk værdi at skelne i lydskriften. IPA opererer ikke med kategorien 'halvvokal'. Derfor er denne skelnen ikke inkluderet i udtaleordbog.dk.

Diftonger

Diftonger noteres med en kombination af stærk+svag vokal, fx /haʊ haɪ moɐ mæɤ/ hav, hej, mor, mad. Alle stærke vokaler kan danne diftonger med en eller flere af de svage vokaler, men ikke alle kombinationsmuligheder eksisterer i sproget.

Suprasegmentelle træk

Suprasegmentelle træk er lydlige egenskaber ved ordets struktur snarere end det enkelte segment (vokal eller konsonant), selvom de rent praktisk notationsmæssig markeres i forbindelse med et bestemt segment.

De distinktive suprasegmentelle træk i dansk er betoning, længde og knirkestemme (creaky voice, eller blot knirk, trad. kaldet stød).

De suprasegmentelle træk følges ofte nøje ad, således at hvis et ord mister betoning i en kontekst, fx i sætninger eller visse bøjninger og afledninger, mistes også længde og knirk. Der er også komplekse regler for hvor i ordet de forskellige træk kan forekomme.

Betoning

Betoning af første stavelse: ˈfeskəʁḭː fiskerig
Betoning af sidste stavelse: feskəˈʁḭː fiskeri

Alle ord har en betonet, eller betonbar, stavelse. Den betonede stavelse markeres med ˈ foran stavelsen. I sammenhængende tale sker det imidlertid ofte at ord der ikke er i fokus i sætningen, mister deres betoning. I særlige tilfælde kan et ord indeholde mere end en betonet stavelse.

Den betonede stavelse fremhæves frem for de andre ved at der lægges mere energi i stavelsen, den udtales tydeligere og med mere levende tonegang.

Betoning følger ganske faste regler og er i de fleste tilfælde forudsigelig. Derfor er det oftest unødvendigt at markere betoning i en fonetisk transskription.

Længde

Kort vokal: ˈfulə fulde
Lang vokal: ˈfuːlə fugle

Alle stærke vokaler kan være korte eller lange.

Knirk

Med knirk: pɶn̰ɐ bønder
Uden knirk: pɶnɐ bønner

Temmelig mange danske ord indeholder en ret subtil glottal accent (traditionelt kaldt 'stød'). Denne gestus kan variere en del alt efter taler, dialekt, talestil og kontekst, og det er derfor vanskelig at notere præcist. I københavnsk dialekt svarer det til det fænomen man i IPA betegner som 'creaky voice', knirkestemme, som noteres med ◌̰. Det er den udtale der tages udgangspunkt i på udtaleordbog.dk. Hos en del talere er der snarere tale om en glottal plosiv, /ʔ/, og især i Jylland er der ofte tale om en tonal accent frem for knirk. I nogle dialekter har man slet ikke denne accent, så man kan kommunikere fint uden dette træk.

Den glottale accent afhænger i høj grad af ordets morfologi og fonotaks. Trækket er således kun i meget begrænset grad distinktivt.

I mindre distinkt og i ubetonet udtale mistes den glottale accent typisk.

IPA og andre lydskriftstandarder

I dansk lydskrifttradition benyttes typisk enten Dania eller såkaldt "Tilpasset IPA", som er en slags hybrid mellem Dania og IPA. Der er ikke nogen tradition for at benytte IPA i dansk.

Lydskriften på udtaleordbog.dk er som udgangspunkt IPA, uden de traditionelle danske "tilpasninger" eller afvigelser fra IPA's principper. Der er mulighed for at skifte til andre lydskriftstandarder over søgefeltet. Disse alternative notationsformer understøttes og kvalitetskontrolleres dog kun i meget begrænset omfang, idet det skønnes vigtigere at udvikle andre funktioner på websiden.

IPA er valgt fordi der er behov for en beskrivelse af dansk efter international standard. Sprogstuderende beskæftiger sig i stigende grad med flere sprog, og der er en kolossal fordel i at kunne genanvende sine lydskriftfærdigheder på tværs af sprog, frem for at skulle lære separate alfabeter for hvert sprog.

IPA er samtidig valgt fordi det er lettest at lære, læse, skrive og benytte digitalt, som fx i dette digitale medie. Samtidig er det mest fremtidssikre, idet flere og flere går over til at benytte IPA.

I implementeringen af IPA på udtaleordbog.dk er der lagt vægt på de principper og definitioner som IPA bygger på, hvoraf mange er ignoreret eller misforstået i det traditionelle "Tilpasset IPA". Principperne for anvendendelse af IPA findes i Handbook of the International Phonetic Association. Her skal fremhæves:

To lyde defineres som distinktive hvis udskiftning af lydene kan ændre betydningen af et ord. /h/ og /f/ er fx distinktive, idet udbytning i /hɛst/ til /fɛst/ ændrer betydningen fra 'hest' til 'fest'.

Hvor der i IPA er mulighed for flere ligeværdige notationer, er der desuden lagt vægt på (1) at benytte almindelige tastaturbogstaver frem for specialtegn, og (2) at læne sig op ad praksis i det fleste og mest relevante sprog. Mht. det sidste er der udført en række undersøgelser af IPA-praksis i over 120 af verdens sprog (se her).


Citer denne artikel:

Schachtenhaufen, R. (2022). Overblik over IPA-lydskrift for dansk. udtaleordbog.dk. Retrieved [DATE], from https://udtaleordbog.dk/ipa.php

Videre læsning


/føl ˈmɛɤ/

facebook twitter Instagram

/ɒm ˈsiːɤn/

Udtaleordbog.dk udvikles af Ruben Schachtenhaufen, cand.mag., ph.d., akademisk medarbejder på Københavns Universitet.

Siden gik live 1/11/2020 og er stadig meget ny. Der arbejdes på design, og der tilføjes hele tiden nye ord, funktioner og informationer.

Følg med på de sociale medier for at holde dig underrettet om nyheder og opdateringer.


© Ruben Schachtenhaufen | kontakt@udtaleordbog.dk