Har du brug for hjælp til lydskrift? Så spørg 'Ny dansk fonetik's discord server.
Her gives et kortfattet overblik over lydskriften på udtaleordbog.dk.
Lydskriften på udtaleordbog.dk vises som udgangspunkt i bred IPA (International Phonetic Alphabet). Man kan også vælge at få vist lydskriften efter med andre lydskriftstandarder.
IPA er en international standard, og lydskriften på udtaleordbog.dk er derfor i overordnede træk sammenlignelig med IPA-notation for andre sprog. Hele IPA-skemaet kan ses her.
Herunder gennemgås de essentielle forhold i dansk fonetik, som er nødvendige for at forstå lydskriften på udtaleordbog.dk. Man kan bruge et liv på at studere dansk udtale, så mange detaljer er i sagens natur udeladt. Et godt sted at læse mere er bogen Ny dansk fonetik (Schachtenhaufen, 2023).
Udtaleeksemplerne er baseret almindelig rigsmålsudtale for 30-50-årige danskere.
Konsonanter
| Bilab. | Lab.- dent. |
Alv. | Alv.- pal. |
Pal. | Vel. | Uvu. | Glot. | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Plosiv | pʰ p | t | kʰ k | ||||||
| Affrikat | ts | tɕ | |||||||
| Nasal | m | n | ŋ | ||||||
| Frikativ | f | s | ɕ | h | |||||
| Frikativ/ approksimant |
v | j | ʁ | ||||||
| Lateral | l | ||||||||
Dansk har 18 distinktive konsonanter. Det mest bemærkelsesværdige ved det danske konsonantsystem er fraværet af de stemte plosiver /b d g/. I stedet for en kontrast mellem /p t k/ vs /b d g/, som kendes i mange andres sprog, er der i dansk en kontrast mellem uaspirerede og aspirerede/affrikerede plosiver, /p t k/ vs. /pʰ ts kʰ/.
Plosiver og affrikater
| pʰ | pʰæːɐ | pære |
| p | pæːɐ | bære |
| t | tæːɐs | deres |
| kʰ | kʰæːɐ | kære |
| k | kæːɐ | gære |
| ts | tsæːɐ | tære |
| tɕ | tɕæːɐ | tjære |
Nasaler
| m | hɛmə | hæmme |
| n | hɛnə | hænde |
| ŋ | hɛŋə | hænge |
Frikativer
| f | fæːɐ | færre |
| s | sæːɐ | sære |
| ɕ | ɕæt | sjat |
| h | hæːɐ | hære |
Approksimanter
| v | væːɐ | være |
| ʁ | ʁæːʊ | ræve |
| j | jæːɐ | jager |
| l | læːɐ | lære |
Vokaler
Danske vokaler kan deles op i stærke og svage vokaler (også kaldt fuldvokaler og ikke-fuldvokaler. Betonede stavelser indeholder altid en stærk vokal, mens ubetonede stavelser typisk indeholder en svag vokal eller en syllabisk konsonant. Fremmeord har dog ofte stærke vokaler i ubetonede stavelser.
Stærke vokaler
Dansk har 13 distinktive stærke vokaler. Der er fem urundede fortungevokaler, fire rundede fortungevokaler og fire bagtungevokaler. Der er således fem åbningsgrader, men kun /a/ er helt åben.
Alle de 13 vokaler kan optræde korte og lange. Korte vokaler er typisk lidt mere åbne end tilsvarende lange vokaler. Dette er mest tydelig i de næsten-åbne vokaler /æ ɒ/. Denne forskel i kvalitet på kort og lang vokal er dog hverken konsekvent eller distinktiv, og den skelnes derfor ikke i den brede notation.
| fortunge urundet |
fortunge rundet |
bagtunge | |
|---|---|---|---|
| lukket | i | y | u |
| e | ø | o | |
| ɛ | œ | ɔ | |
| æ | ɶ | ɒ | |
| åben | a |
Urundede fortungevokaler
| i | viːnə | vine | kʰik | kig |
| e | veːnə | vene | hek | hik |
| ɛ | vɛːnə | væne | hɛk | hæk |
| æ | væːnə | vane | hæk | hack |
| a | vaːmə | varme | hak | hak |
Rundede fortungevokaler
| y | kʰyːlə | kyle | fyːɐ | fyre |
| ø | kʰøːlə | køle | føːɐ | føre |
| œ | kʰœːlə | curle | ||
| ɶ | fɶːɐ | fyrre |
Bagtungevokaler
| u | muːsə | muse | uɤ̰ | ud |
| o | moːsə | mose | foɤ̰ | fod |
| ɔ | mɔːsə | måse | ɔɤ̰ | åd |
| ɒ | mɒːsə | morse | ɒɤ̰ | od |
Svage vokaler og syllabiske konsonanter
I ubetonede stavelser skelnes typisk kun mellem fem vokaler /ə ɐ ɤ ɪ ʊ/. De kan optræde som eneste vokal i en ubetonet stavelse, eller de kan danne diftonger med en foranstående stærk vokal. Disse svage vokaler kan variere en del i udtalen og kan overlappe med flere af de stærke vokaler. Et /ɪ/ kan variere mellem /i/ og /e/, et /ɐ/ kan variere mellem /a/ og /ɒ/ osv. De svage vokaler vises med deres egne tegn for at gengive denne variabilitet som ikke er knyttet til de stærke vokaler.
| ə | fætə | fatte | ||
| ɐ | fætɐ | fatter | ||
| ɪ | fætɪ | fattig | vaːɪ | veje |
| ɤ | fætɤ | fattet | vaːɤ | varet |
| ʊ | faːʊ | farve |
De svage vokaler /ɐ ɤ ɪ ʊ/ stammer historisk fra svækkelser af konsonanterne r d g v. De kontrasterer i ubetonede stavelser med /m n ŋ l/, som også kan danne stavelseskerne i ubetonede stavelser.
| n | kʰætn | katten |
| m | kʰapm | kappen |
| ŋ | pʰakŋ | pakken |
| l | sykl | cykel |
Alle disse lyde kan betragtes som enten syllabiske eller asyllabiske alt efter hvilken kontekst de indgår i. Denne skelnen er ikke distinktiv og derfor ikke inkluderet i bred IPA i udtaleordbog.dk.
Diftonger
Diftonger noteres med en kombination af stærk+svag vokal, fx /haʊ haɪ moɐ mæɤ/ hav, hej, mor, mad. Alle stærke vokaler kan danne diftonger med en eller flere af de svage vokaler, men ikke alle kombinationsmuligheder eksisterer i sproget.
Suprasegmentelle træk
Suprasegmentelle træk er lydlige egenskaber ved ordets struktur snarere end det enkelte segment (vokal eller konsonant), selvom de rent praktisk notationsmæssig markeres i forbindelse med et bestemt segment.
De distinktive suprasegmentelle træk i dansk er betoning, længde og creaky voice (knirkestemme, eller blot knirk, trad. kaldet stød).
De suprasegmentelle træk følges ofte nøje ad, således at hvis et ord mister betoning i en kontekst, fx i sætninger eller visse bøjninger og afledninger, mistes også længde og knirk. Der er også komplekse regler for hvor i ordet de forskellige træk kan forekomme.
Betoning
| Betoning af første stavelse: | ˈfeskəʁḭː | fiskerig |
| Betoning af sidste stavelse: | feskəˈʁḭː | fiskeri |
Alle ord har en betonet, eller betonbar, stavelse. Betonede stavelser markeres med ˈ foran stavelsen. I sammenhængende tale sker det imidlertid ofte at ord der ikke er i fokus i sætningen, mister deres betoning. I særlige tilfælde kan et ord indeholde mere end en betonet stavelse.
Den betonede stavelse fremhæves frem for de andre ved at der lægges mere energi i stavelsen, den udtales tydeligere og med mere levende tonegang.
Betoning følger ganske faste regler og er i de fleste tilfælde forudsigelig. Derfor er det oftest unødvendigt at markere betoning i en fonetisk transskription.
Længde
| Kort vokal: | ˈfulə | fulde |
| Lang vokal: | ˈfuːlə | fugle |
Alle stærke vokaler kan være korte eller lange.
Creaky voice (laryngalisering, stød)
| Med creaky voice: | pœn̰ɐ | bønder |
| Uden creaky voice: | pœnɐ | bønner |
Temmelig mange danske ord indeholder en ret subtil glottal accent (traditionelt kaldt 'stød'). Denne gestus kan variere en del alt efter taler, dialekt, talestil og kontekst, og det er derfor vanskelig at notere præcist. Almindeligvis beskrives accenten som en slags 'creaky voice', knirkestemme, som noteres med ◌̰. Det er den udtale der tages udgangspunkt i på udtaleordbog.dk. Det kan have en lidt kraftigere udtale med glottal plosiv, [ʔ], og især i Jylland er der ofte tale om en tonal accent frem for knirk. I nogle dialekter har man slet ikke denne accent, så man kan kommunikere fint uden dette træk.
Den glottale accent afhænger i høj grad af ordets morfologi og fonotaks. Trækket er således kun i meget begrænset grad distinktivt.
I mindre distinkt og i ubetonet udtale mistes den glottale accent typisk.
IPA og andre lydskriftstandarder
I dansk lydskrifttradition benyttes typisk enten Dania eller en ældre IPA-standard, der stammer fra starten af 1900-tallet, og som minder meget om Dania. Lydskriften på udtaleordbog.dk afviger en del fra disse traditionelle standarder, idet den er opdateret til seneste revision af IPA-skemaet og de principper der angives i Handbook of the IPA (1999).
Der er mulighed for at skifte til andre lydskriftstandarder over søgefeltet.
BDG-standarden er identisk med IPA bortset fra notationen af plosiverne. I denne standard følges en præ-1999 standard for notation af plosiver. Her underforstås aspiration (initiale /p t k/ er aspirerede), mens initialt uaspirerede plosiver i stedet noteres /b d g/. Dette minder mere om brugen af 'p t k b d g' i almindelig alfabetskrift såvel som hvordan /p t k b d g/ opfører sig i andre sprog, og det giver derfor en fonetisk upræcis, menn muligvis mere intuitiv læsning af lydskriften.
Dania-standarden er tillempet til unicode (det tegnsæt som bruges i de fleste it-sammenhænge).
I implementeringen af bred IPA på udtaleordbog.dk er der lagt vægt på de principper og definitioner som IPA bygger på. Principperne for anvendendelse af IPA findes i Handbook of the International Phonetic Association. Her skal fremhæves:
- Lydskrifttegn benyttes i overensstemmelse med deres definition i IPA
- Der bruges ikke lydskrifttegn der ikke er defineret i IPA
- Transskriptioner vises som udgangspunkt i bred IPA
- I bred IPA skelnes kun disktinktive lyde, og diakritiske tegn undgås
To lyde defineres som distinktive hvis udskiftning af lydene kan ændre betydningen af et ord. /h/ og /f/ er fx distinktive, idet udbytning i /hɛst/ til /fɛst/ ændrer betydningen fra 'hest' til 'fest'.
Hvor der i IPA er mulighed for flere ligeværdige notationer, er der desuden lagt vægt på (1) at benytte almindelige tastaturbogstaver frem for specialtegn, og (2) at læne sig op ad praksis i det fleste og mest relevante sprog. Mht. det sidste er der udført en række undersøgelser af IPA-praksis i over 120 af verdens sprog (se her).
Hensigten med disse principper er at sikre en standard der er let at lære, læse og skrive, samtidig med at den er mest muligt sammenlignelig med brede IPA-beskrivelser af andre sprog.
Henvis til denne artikel:
Schachtenhaufen, R. (2023). Overblik over IPA-lydskrift for dansk. udtaleordbog.dk. Retrieved [21st November 2024], from https://udtaleordbog.dk/ipa.php
Videre læsning
- Handbook of the International Phonetic Association: a guide to the use of the International Phonetic Alphabet (1999). Cambridge:Cambridge University Press.
- Ny dansk fonetik (Schachtenhaufen, 2023)
- Illustrations of the IPA
